Dialog på Christiansborg
Stine Sørensen og Merete C. Wittenkamp fra bestyrelsen var tirsdag d. 2. juni inviteret til møde på Christiansborg med socialordfører Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet. Vi fik fremlagt konsekvenserne af den nuværende aftale mellem KL, Danske Regioner, Social- og Sundhedsministeriet, som var tiltænkt at løse de sidste års mange tvist mellem region og kommuner om ansvar for levering af kompressionshjælpemidler under Sundhedslov eller Servicelov.
Camilla Fabricius var meget lydhør overfor vores fremstilling af problemerne, som aktuelt breder sig til flere kommuner og hospitaler og som særligt stiller de patienter og borgere, der er afsluttet fra hospitalsregi, meget dårligt, idet mange kommuner henviser til manglende lovhjemmel i Serviceloven til at bevillige kompressionshjælpemidler. Samtidig fortsætter Ankestyrelsen med at afslutte sager og give kommuner medhold velvidende at der var igangværende behandling af et nyt lovforslag om ændring af Serviceloven før Folketingsvalget.
